Her får du en dejlig, smagfuld og nem gulerodssalat. En salat der kan laves på bare 10-15 minutter.
Gulerødderne rives på den grove side af rivejernet, og vendes med sennepsfrø der er ristet i rapsolie eller olivenolie, salt og citronsaft. Så er salaten klar!
Den her gulerodssalat, der er indisk inspireret, smager i al sin enkelhed forrygende godt.
Du kan bruge enten brune eller sorte sennepsfrø De smager på ingen måde af sennep og giver blot gulerodssalaten en lækker nøddeagtig smag.
Vi spiser indisk mad mindst en gang om ugen og det er i den forbindelse, at vi har opdaget den her lækre kombination.
Gulerodsalat med masser af smag, men det er en mild smag. Derfor kan den snildt serveres som tilbehør til de fleste aftenmåltider – også når den ikke står på indisk.
God fornøjelse.
Prøv også: Har du lyst til endnu en salat, som indholder revne gulerødder, så prøv regnbueråkost
Lav gerne ekstra – salaten smager dejligt dagen efter, hvor du evt. kan spise den til frokost.
Det er den nemmeste gulerodssalat at lave. Gulerødderne rives på den grove side af rivejernet. De revne gulerod vendes med sennepsfrø, der er blevet ristet i rapsolie, salt og citronsaft. Så er den klar...
Jeg bruger ofte sennepsfrø i min madlavning. De smager utroligt godt til alverdens grøntsager. Selv bruger jeg dem ofte til:
Fælles er, at sennepsfrøene giver retten en dejlig nøddeagtig smag.
Nu har vores drenge altid været altspisende. Så måske er det ingen garanti, at jeg fortæller, at de har spist salaten som børn. Men salaten er super mild i smagen. Så giv den et prøv, hvis du har børn.
Så fik jeg fat i sort sennep og fik lavet din gulerodssalat. Den er superlækker og bliver helt sikkert en klassiker ❤
Kan du anbefale en bog, som kan give en introduktion til det indiske køkken? Jeg har aldrig rigtig fået hul på deres mad.
Knus fra
Maria
Hej Maria.
Ej, hvor godt! Og dejligt du skriver - tak!
Den salat er også en klassiker her i huset - selv efter 10 år, laver vi den fortsat.
Du har så meget godt til gode! Vi elsker indisk mad og får mindst indisk en gang om ugen. Det er Kristian, min mand, der står for den del. Mest efter hans eget hoved. Så ingen kogebog her, ha ha. Men.. Vi kender en indisk fyr, som også har haft en indisk restaurant. Han anbefalede os en gang en bog. Vi har købt den, men har ikke lige fået testet opskrifterne endnu. Men den anbefaling kan jeg give videre til dig: 50 great curries of India / v. Camelia Panjabi
God fornøjelse.
Kh Dominique
Tak for dit svar 🥰 Jeg kigger efter bogen på biblioteket.
KH
Maria