Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Råkostsalat med spidskål, æbler & flere sprøde grøntsager

Råkostsalat med spidskål, æbler & flere sprøde grøntsager

Råkostsalat, så nemt - alt rives på et rivejern

Råkostsalat med spidskål, jordskokker, gulerødder, æbler, fennikel, nødder og tranebær - den her råkostsalat gør altid lykke på middagsbordet.

Der gemmer sig en masse dejlige, saftige og sunde ingredienser i den her råkost.

Lad dig ikke skræmme af de rå jordskokker. De er sprøde og har en mild og lækker nøddeagtig smag. Næsten som at spise friske hasselnøddekerner.

Råkostsalaten er super indbydende at se på, med alle de skønne farver.

Det er en mild og dejlig råkost og er der noget til overs, holder den sig fint i køleskabet til dagen efter. Og så er den både hurtig og nem at lave - alt rives på et rivejern.

Børnevenlig salat

Har du børn?
Så er den her råkost en super god måde, at få børnene til at spise lidt andre grøntsager, end dem de normalt spiser. F.eks. jordskokker vil næppe vil blive opdaget i den har regnbueråkost, da den fint gemmer sig og har en meget mild smag.

Prøv også: den her smagfulde gulerodssalat med sorte sennepsfrø

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Råkostsalat med spidskål, æbler & flere sprøde grøntsager

(4 personer)
400 g spidskål (ca. 1/2 spidskål) rød og/eller grøn.
400 g jordskokker
400 g gulerødder
1 stk fennikel
4 stk æbler, sprøde søde
70 g hasselnøddekerner
50 g tranebær, tørrede

Du kan sagten bruge andre grøntsager eller frugt - se tip længere nede på siden.

 
 

Dressing,
Råkostsalat med spidskål, æbler & flere sprøde grøntsager

(4 personer)
4 spsk æbleeddike
4 spsk rapsolie
2 spsk sirup
1/4 tsk salt
sort peber, friskkværnet
 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Pisk ingredienserne til dressingen godt sammen.
  2. Skyl og klargør grøntsagerne og æblerne.
  3. Skræl gulerødderne og jordskokkerne (læg sidstnævnte i citronvand, så de ikke bliver brune).
  4. Riv alle grøntsagerne og æblerne på den grove side af rivejernet. Er der grøn top på fenniklen, så læg den til side til topping.
  5. Vend salaten igennem med dressingen.
  6. Top med grofthakkede hasselnødder, tranebær, den grønne top fra fennikel og server!

Tip til opskriften:

  • Rød spidskål giver smuk farve til salaten, hvis du kan finde den.

Råkostsalat er en god måde at få de anbefalede 600 gram grønt om dagen

Den her opskrift på råkost er en god måde, at få en masse grønt på. Den farverige råkost er en fryd for både øjnene, smagsløgene og maven.

 

raakostsalat-under-tilberedelse

Watch on YouTube

Grøntsager og frugt, der er velegnet til råkostsalat

Måske er der andre grøntsager eller frugter, som du tænker er velegnet til den her råkostsalat? Slip fantasien løs.

Selv bruger jeg f.eks. også følgende grøntsager og frugter i min råkostsalat:

  • Glaskål
  • Rødkål
  • Hvidkål
  • Rødbede (der skal du dog være opmærksom på, at råkost tager farve fra rødbeden)
  • Rosenkål
  • Broccoli
  • Blomkål
  • Pærer
  • Ananas

raakostsalat-groent-og-frugt-der-skal-i

2 kommentarer

  1. Tina Schmidt siger:

    Hejsa
    Der står ikke mål på ingredienserne til dressingen, er det spsk.? 😀
    Vh. Tina

    1. Dominique siger:

      Hej Tina.
      Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. Jeg har nu rettet fejlen og ja det er nemlig spsk. God fornøjelse - jeg håber det bliver en succes 🙂
      Bh Dominique

Comments are closed.

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look - Saladini Grøntsagskniv

Min favoritkniv, når der skal snittes en masse salat. Den er fra italienske Saladini Cutlery og fås i min shop. Se nedenfor.

Saladini grøntsagskniv 35 cm

Saladini grøntsagskniv 35 cm

1.499 DKK
Saladini grøntsagskniv  27 cm

Saladini grøntsagskniv 27 cm

1.299 DKK
Saladini urtekniv

Saladini urtekniv

649 DKK
Saladini salatbestik

Saladini salatbestik

1.200 DKK
2 Skaft
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram