Ideer til salat
Dessert med appelsiner, flødeskum & hakket chokolade

Dessert med appelsiner, flødeskum & hakket chokolade

Nem dessert med appelsiner

Indrømmet - jeg går langt mere op i forret og hovedret end dessert. Når det er sagt, har jeg nogle opskrifter på desserter, som jeg laver igen og igen. Hvorfor? Fordi de er nemme, smager vidunderligt og gør lykke rundt om bordet.

Appelsindessert - så enkel og god

Og den her dejlige dessert med appelsiner er lige præcis et godt eksempel på en af dem. Den stammer fra min barndom. Er du ung vil du nok ikke nikke genkende til den her dessert. Men har du en alder, der ligger tættere på min tænker du måske: 'Gud, den havde jeg da helt glemt'. Og det er en skam. For den her gamle klassiker af en dessert, bør virkeligt fremhæves. Det er den nemmeste, hurtigste og skønneste dessert med appelsiner.

Min dejlige mor plejede at dryppe appelsinskiverne med Cointreau. Dernæst toppede hun med flødeskum og kandiserede violer. Den første del, vil jeg lade være op til dig. Cointreau smager fantastisk godt sammen med appelsiner. Ikke så underligt, i og med det er en appelsinlikør.

De kandiserede violerne har jeg aldrig brudt mig om, så de kommer altså ikke med her. Til gengæld topper jeg med mørk chokolade.

Så bliver det ikke nemmere og tro mig. Den her dessert smager SÅ godt.

God fornøjelse.

Ingredienser,
Dessert med appelsiner, flødeskum & hakket chokolade

(4 personer)
8 Appelsiner
1/2 Piskefløde
1/2 Mørk chokolade
Cointreau
 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Skær skrællen af appelsinerne og skær dem i 1/2 cm tynde skiver med en skarp kniv.
  2. Læg appelsinskiverne på et fad.
  3. Pisk fløden til flødeskum.
  4. Skær chokoladen i tynde flager. Skær ganske enkelt pladen fra en ende af, så tyndt som muligt med en skarp kniv.
  5. Fordel flødeskummet på appelsinskiverne og top med chokoladen.

Watch on YouTube

Har du spørgsmål eller en kommentar til opskriften, så skriver du bare her...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HEJ!
JEG HEDDER DOMINIQUE
Og det er mig, der står bag Salatboden.

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram