Den her salat med dadler, pærer m.m. smager himmelsk.
Den er nem at spise – meget nem at spise.
Spæd salat med pebret rucola, søde dadler, søde pærer og cremet gedeost. Og så er den toppet med både sprød parmaskinke og sprøde cashewnødder som salt kontrast - behøver jeg at sige mere?
Den kan spises som tilbehør eller portionsanrettet som en forret med et godt stykke brød til.
Den her salat, kan varieres efter smag, når det kommer til parmaskinken, osten og nødderne. Se tip længere nede.
Prøv også: Kan du lide den her salat med dadler, så er jeg sikker på, at den her salat også vil være noget for dig, avocadosalat med ovnbagte tomater og sprød parmaskinke
Jeg brugte en cremet gedeost fra Président Rondelé, som kan fås i de fleste supermarkeder
Den mørke balsamicoeddike smager dejligt, men den farver salaten. Hvis du vil undgå det, kan du kan eventuelt servere dressingen på siden. Endelig kan du også skifte den mørke eddike ud med hvid balsamicoeddike. Den hvide er dog lidt lettere og mere syrlig end den mørke balsamicoeddike.
Portionsanretter du salaten, er det en super dejlig forret.
Jeg synes en salat smager ekstra godt, når kontraster mødes. Frugt er god til at give sødme i salaten, her i form af pærer. Dadlerne giver også masser af sødme. Som modspil er der de saltristede cashewnødder og den sprøde salte parmaskinke. Altså både noget sprødt og noget salt. Til sidst, den cremede gedeost. Og så er der selvfølgelige dressingen der bidrager med noget syre. Alt går op i en højere enhed.