Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
Avocadosalat med sprød parmaskinke & ovnbagte tomater

Avocadosalat med sprød parmaskinke & ovnbagte tomater

Avocadosalat med sprød parmaskinke & ovnbagte tomater – der er kun en ting at sige til den salat: UHM! Er du vild med avocado – og hvem er ikke det – så er det her en 'must make' salat.

Den bløde cremede avocado, den sprøde salte parmaskinke og de ovnbagte tomater med dyb umamismag, det er den skønneste kombination, som kun smager af mere.

Jeg har efterhånden serveret den her avocadosalat igennem 20 år i mit hjem. Det til trods, vækker den lige stor begejstring hver gang.

Den her avocadosalat er i al sin enkelhed drøngod.

Som gæstemad, bruger jeg sommetider den her avocadosalat som en forret. Den kan anrettes smukt i portioner og er en skøn appetitvækker. Sommetider sætter jeg den også på tapas bordet. Blot et par ideer til dig.

God fornøjelse!

 

Prøv også: Hvis den her salat lige er dig, så må du også kigge nærmere på >> Salat med dadler, pærer, sprød parmaskinke, cremet gedeost & saltristede cashewnødder.

 

 

 

 

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Avocadosalat med sprød parmaskinke & ovnbagte tomater

(4 personer)
4 modne avocado
800 g cherrytomat
2 knsp sukker
75 g rucola
15 sorte soltørrede oliven (kalamata oliven kan også bruges)
10 skiver parmaskinke
 
 

Dressing,
Avocadosalat med sprød parmaskinke & ovnbagte tomater

(4 personer)
2 spsk saft fra citron
2 spsk olivenolie
1/4 salt & friskkværnet sort peber
 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Halver tomaterne og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Drisl med olivenolie og krydr med salt (ca 1/4 tsk) og peber.
  3. Du kan Eventuelt drysse en anelse sukker (2 knsp) over tomaterne for at give dem lidt sødme.
  4. Bag dem ved 160 grader i ca. 75 minutter. Stil dem til side og lad dem køle af.
  5. Fordel skiver af parmaskinke på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 200 grader i 6-8 minutter eller indtil de er sprøde. Hold øje! Lad dem køle af.
  6. Pisk ingredienserne til dressingen godt sammen.
  7. Skær avocadoerne over på langs. Fjern midterstenen og løsn frugtkødet fra skallen med en spiseske. Skær kødet i skiver på langs.
  8. Vend rucola, bagte tomater og avocado forsigtigt med dressingen.
  9. Fordel salaten på et fad og top med den sprøde parmaskinke og oliven.

Avocadosalat

Forleden dag serverede jeg den her salat til et stykke kulmule og sprøde ovnbagte sprøde kartoffelskiver. Det passede den super godt til. Blot et fif 🙂

avocadosalat

 

I videoen nedenfor...

Ser du et udpluk af mine salater:

Gulerodssalat med æble & peberrodsdressing

Salat med dadler, pærer, sprød parmaskinke, cremet gedeost & saltristede cashewnødder

Regnbueråkost

Spidskålssalat med spinat, cremet feta & ristede pinjekerner

Avocadosalat med sprød parmaskinke og ovnbagte tomater

Rødbedecarpaccio med saltristede mandler & pecorinoflager

Frisk appelsinsalat med fennikel, bladselleri & vindruer

Grønkålssalat med pærer, granatæblekerner & ristede valnødder

Tomatsalat med pesto, ristede pinjekerner & mozarella

Siciliansk appelsinsalat med fennikel, salatløg, oliven & rosmarindressing

 

 

Watch on YouTube

Har du spørgsmål eller en kommentar til opskriften, så skriver du bare her...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram