Chokoladesnitter er en af mine favorit småkager.
For det meste deler jeg kun opskrifter på salat, grønne retter og så’n her på hjemmesiden.
Men den her opskrift på de mest fantastiske, knasende og sprøde svenske småkager, kaldet chokoladesnitter, der smager intensivt af chokolade... Dem bliver jeg simpelthen nødt til at dele med dig. Jeg elsker dem!
Det eneste negative der er at sige om de her chokoladesnitter er, at har man først spist en – så er det rigtigt svært at stoppe igen. Jeg beklager på forhånd!
Chokoladesnitter fik jeg første gang hos min skønne svenske veninde, Cia, som bager de mest fantastiske kager. Så det er ikke min opskrift og faktisk er den heller ikke Cia’s. Den kommer fra den svenske bagebog: 'Rutiga Bakboken'
Opskriften er nem og chokoladesnitterne fantastiske – du må love mig at give dem et prøv – du vil ikke fortryde.
Jeg bager typisk de her småkager til jul. Men du kan sagtens bage dem året rundt.
Søger du anden inspiration til den søde tand, så må du kigge forbi opskriften på dadelstang – mums!
'Svenskt pärlsocker': De hvide smukke krystaller smelter ikke (modsat dansk perlesukker). I år (2023) fandt jeg svensk perlesukker i Føtex.
Med de her fotos, håber jeg at hjælpe dig lidt på vej med småkagerne.
Ikke at de er svære at lave - tværtimod.
Husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig i kommentarfeltet, hvis du har et spørgsmål.
Svensk perlesukker består af sukkerkrystaller. Sukkerkrystaller der komprimeres og knuses for dernæst at blive sigtet. Svensk perlesukker bruges til dekoration af kager og hvedebrød. De hvide smukke krystaller smelter ikke.
-fantastiske, knasende og sprøde svenske småkager, der smager intensivt af chokolade. Jeg elsker dem! Det tror jeg også, at du kommer til.
Det er ren nostalgi. Da jeg var barn(længe længe siden🤗)bagte mine forældre altid chokoladepinde til jul. Men dengang brugte vi margarine, så nu vil jeg prøve din opskrift med smør. Det må givetvis give en anderledes smag end den jeg kan huske. Så din opskrift er gemt,og skal prøves snart.🥰😋
Hej Marianne.
Sikke en hyggelig besked og historie. De kære barndomsminder. Særligt en julesmåkage (som er en familiehemmelighed) holder jeg af at lave i juletiden alt imens jeg tænker tilbage på de gode minder. Smør har aldrig skadet nogen småkager, så det skal nok gå godt 🙂 Rigtig god fornøjelse og jeg glæder mig til at høre nærmere 🙂
Hej,
jeg er lidt i tvivl, om der skal vaniljepulver eller vaniljesukker i småkagerne? Under ingredienser skriver du vaniljesukker, men på insta og i selve opskriften står der vaniljepulver - og der er alligevel lidt forskel 😅 Glæder mig til at smage dem!
Glædelig jul✨
Hej Isabella. Jeg er ked af, at jeg først svarer dig nu. Normalt modtager jeg en mail, der gør mig opmærksom på, at der er kommet en kommentar. Det fik jeg ikke her. Fejlen er rettet, så fremover modtager jeg en mail. Men tilbage til dit spørgsmål. Godt du spørger. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Det korrekte er ganske almindeligt vaniljesukker. Jeg vil straks rette det til på Insta også. Jeg håber, at du har fået bagt småkagerne og det var en succes.
Kh Dominique
Hej
Min dej er nu lavet på halv mængde. Men er utrolig blød og kan ikke rulles. Har sat den koldt nu.
Bruger du ikke smeltet smør?
Hej Margit.
Jeg bruger ikke smeltet smør og det forklarer nok din udfordring. Du skal bruge stuetempereret smør. Tag smørret ud af køleskabet 15-30 minutter før du skal bruge det. Jeg håber, at du har mod på at prøve igen. Jeg er sikker på at du ikke vil fortryde, for chokoladesmåkagerne smager fantastisk! Godt du har skrevet til mig. Nu har jeg sørget for at tilføje ordet 'stuetempereret' smør til opskriften, så andre ikke kommer i tvivl.
God bagning!
Kh Dominique