Denne spinatsalat er frisk og sprød. Den passer til det meste og er nem at lave. Friskheden kommer fra citrondressingen, der helt bevidst er lavet lidt syrlig og giver masser af liv til salaten.
Aspargesene er råstegte. "Hvad betyder det?" tænker du måske?
Det betyder, at du sauterer de rå asparges i nogle minutter på panden i lidt olivenolie, lidt smør eller som i denne opskrift, fedtet fra den stegte bacon. Det giver aspargesene en dejlig smag.
Her har jeg brugt en rød spidskål. Du kan naturligvis sagtens bruge en grøn spidskål i stedet. Spidskål er skøn spise, og særligt når de er i sæson i Danmark, elsker jeg at bruge dem i mine salater. Sådan har du det garanteret også. Spidskål er i sæson i Danmark fra juni til oktober.
Hvis du har et mandolinjern, så er det en god måde at få helt fintsnittet spidskål. Alternativt så snitter du blot kålen i hånden, så fint som muligt.
Hvad enten du bruger et mandolinjern eller snitter spidskålen i hånden, kan det være en god idé at 'kramme' spidskålen, når den er snittet. Det er en teknik, der blandt andet gør kålen lidt blødere. Du kan læse meget mere herom længere nede på siden.
Du må i gang! God fornøjelse med opskriften: spinatsalat med råstegte asparges.
Prøv også: Spidskålssalat med spinat, ristede pinjekerner & cremet gedeost.
Mængden af bacon er blot vejledende. Du kan sagtens bruge op til 300 gram (svarende til to pakker). Hvis du foretrækker det, kan du købe bacon, der allerede er skåret i tern. Husk, at bacon bliver sprødt efter stegning, når det køler af på et stykke køkkenrulle.
Jeg elsker at pynte mine salater med spiselige blomster om sommeren. Og de vækker altid glæde og smil har jeg bemærket, når folk ser salaten.
De fleste spiselige blomster, som jeg bruger i mine salater, er fra haven. Her er det Storkenæb, som jeg har brugt. Det er en skøn staude, at have i haven.
Jeg elsker at bruge citronsaft i min madlavning, og det er der flere gode grunde til.
Citronsaft tilføjer en frisk syrlighed, der kan balancere smagene i en ret og gøre den mere kompleks og interessant. Det fungerer ikke kun godt i salater, som denne spinatsalat, men også i andre retter som gryderetter, hvor syrligheden kan løfte de tunge og rige smage.
Syrligheden fra citronsaft kan fremhæve andre smage i retten og gøre ingredienserne mere tydelige og velsmagende. Det kan også hjælpe med at balancere fedme og sødme, hvilket skaber en mere harmonisk smagsprofil. I gryderetter hjælper syren med at nedbryde proteiner i kød, hvilket gør det mere mørt og saftigt.
Desuden fungerer citronsaft, vin eller eddike godt som smagsforstærkere i mange retter. De tilføjer dybde og kompleksitet, som kan gøre din mad endnu mere spændende. Så hvis du vil tilføje lidt kant til dine retter, er syrlige ingredienser som citronsaft et fantastisk valg. Prøv det næste gang du laver mad, og oplev forskellen det kan gøre!
Det kan være en god idé at kramme spidskål, især hvis du ikke har et mandolinjern til at snitte spidskålen ekstremt fint. Fin snitning kan reducere behovet for kramning, men kramning frigiver stadig safter og gør kålen mere saftig og mindre bitter.
Her er nogle grunde til, hvorfor man gør det:
En simpel teknik, der kan gøre en stor forskel i smagen og teksturen af dine kålretter. Prøv evt. teknikken af, når du skal lave den her spinatsalat.