Omelet med aubergine – Den stod jeg op til en søndag morgen, hvor min mand Kristian, havde været tidligt på færde i køkkenet.
Der duftede skønt af stegt løg, hvidløg og ikke mindst stegt bacon. Alle disse ingredienser var en del af omeletten. Den smagte vidunderligt og vi har siden den søndag morgen lavet den igen og igen.
Opskriften på omelet med aubergine, skal naturligvis deles med dig.
Omeletten kan snildt serveres til hvilket som helst hovedmåltid, eller mellemmåltid for den sags skyld. Vi laver ofte rigeligt, da den sagtens kan stå på køl til dagen efter. Så har du en nem morgenmad/frokost dagen efter.
Har du ikke en pande, der kan tåle at gå i ovnen. Se tip under opskriften.
Se film med fremgangsmåde nederst på siden.
Har du ikke en pande, der kan tåle at gå i ovnen? Følg opskriften, men fordel den færdig aubergineblanding i et ovnfast fad. En ovnfast med et ca. bundareal svarende til en almindelig størrelse stegepande. Hæld dernæst æggemassen over grøntsager og bag dem i ovnen ved 200 grader 10-15 minutter. Kig til den. Når æggemassen har sat sig, så er den færdig.
Hjemme hos os, der serverer vi typisk omelet til morgenmad. Men omelet kan sagtens serveres både som:
Rester af aftensmad eller grøntsager af en slags, er altid en del af vores omeletter. Frittata, er i virkeligheden en bedre betegnelse. Frittata er Italiens svar på vores omelet, eller æggekage om du vil.
Den laves ved at piske æg og blande dem med forskellige ingredienser som grøntsager, ost, kød eller urter. Blandingen steges i en ovnfast pande på komfuret og fuldføres ofte ved at bage den i ovnen, indtil den er fast og gylden på overfladen. Frittataen serveres typisk i kiler og kan spises varm eller ved stuetemperatur. Den er alsidig og kan varieres i det uendelige – alt efter hvad man lige har i grøntsagsskuffen eller rester fra et aftenmåltid.
Her kan du se flere opskrifter med æg.
Spiser du ikke kød, kan du sagtens undlade bacon at toppe med bacon. Omeletten smager også dejligt uden.
Hvis du er til ost, så vil det være lækkert at rive lidt parmesanost over omeletten, når den er færdig.