Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Græsk salat med linser

Græsk salat med linser

Skøn og mættende græsk salat med linser – Fakes Salata

Græsk salat med belugalinser

Har du været i Grækenland, har du uden tvivl set den populære græske salat på menukortet. Fakes Salata... græsk salat med linser.

Når man spiser den her salat, er det heller ikke svært at forestille sig, at sidde på en græsk taverna. Sidde i skyggen under en parasol, med Fakes Salata på tallerken og et glas iskold retsina.

Her får du min version af den skønne græske salat.

Mættende salat

Linser, solmodne tomater, rødløg, peberfrugt, agurk, oliven - hele herligheden blandet med persille, mynte og en dejlig dressing. Og så lige en salt, cremet feta smuldret over den græske salat med linser, som prikken over i'et.

Salaten er sund, mætter , er smagfuld og du kan (heldigvis) med god samvittighed spise en stor portion.

Prøv også: Er du vild med græsk mad, så har du måske også lyst til Tzatziki salat (jeps, det er en salat).

Shop the look

Den rustikke salatskål i keramik, som salaten er serveret i, er fra BadAss Lounge. Jeg har den i min shop og du kan se den lige  her.

 

 

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Græsk salat med linser

(4 personer)
1 stk peberfrugt, grøn
1 stk peberfrugt, gul eller rød
1 stk rødløg
1 stk agurk
6 stk tomater, mellemstore (450 gram i alt)
30 stk oliven, kalamata (med sten)
1 stk citron
200 g fetaost
1 håndfuld persille, bredbladet (stor håndfuld, eller efter smag)
1 håndfuld mynte (stor håndfuld, eller efter smag)
2 dl belugalinser, ukogte
1 stk laubærblad (evt.)
1/4 tsk salt (til kogning af belugalinser)
1 fed hvidløg (til kogning af belugalinser)
evt. tørret oregano (se tip nedenfor)

Du kan evt. drysse frisk oregano over salaten. Det smager også dejligt, og man får en helt anden smagsoplevelse, når man spiser salaten.

 
 

Dressing,
Græsk salat med linser

(4 personer)
5 spsk olivenolie
3 spsk rødvinseddike
1/2 citron, saften heraf (1 hel citron, hvis citronen ikke er saftig)
1/8 tsk paprika, sød (ikke et must, hvis du ikke har det på lager)
1 fed hvidløg, presset
3/4 flagesalt
Friskkværnet sort peber
 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Den skal nemlig hældes over belugalinserne mens de er varme. Så optager de den gode smag bedre.
  2. Skyl linserne godt før kogning. Kog belugalinserne. 2 dl linser til 4 dl vand. Tilsæt kogevandet lidt salt, et laubærblad (hvis du har det) og et knust hvidløg. Bring linserne i kog og lad dem i første omgang simre i 12 minutter. Tag dernæst 'smagsprøver' af linserne hvert minut, indtil du synes, at de har fået nok. Jeg kogte mine linser ca. 14 minutter, da jeg foretrækker dem al dente. Hæld eventuelt overskydende vand og bland linserne med dressingen mens de er varme. Stil linserne til side til afkøling.
  3. Peberfrugt, rødløg, agurk og tomater, skæres i små tern
  4. Udsten olivenerne og skær dem i tre dele på tværs.
  5. Hak persille og mynte groft (hold evt. få hele stilke tilbage til at pynte salaten med)
  6. Alle ingredienser lægges i salatskålen og vendes nænsomt.
  7. Pres saften fra 1/2 citron over salaten (1 hel citron, hvis den ikke er saftig)
  8. Top salaten med feta, som smuldres henover salaten.

Tip til opskriften:

  • Du kan sagtens erstatte belugalinser med brune linser eller Puy linser.
  • Jeg foretrækker at koge belugalinser, så de har lidt bid - al dente (som når man koger pasta). Hvis du har det som mig, så følg min anvisning ovenfor. Ellers følger du bare anvisningen på pakken.
  • Du kan koge linserne dagen før, du skal bruge dem og sætte dem på køl.
  • Kog eventuelt en større portion linser og opbevar dem på køl. Så kan du putte en håndfuld linser i salaten en anden dag. De er forholdsvise smagsneutrale og kan puttes i mange typer salater.
  • Hvorfor en grøn peberfrugt i salaten? Fordi den er lidt bitter i smagen og klæder salaten super godt.

Mættende salat, der kan bruges som måltidssalat

Selv serverer jeg ofte den her græske salat med en ovnstegt kylling. Kun det. Salat og kylling. For du har det hele i salaten og behøver ikke andet tilbehør til kyllingen.

Du kan også sagtens nøjes med salaten og bruge den som måltidssalat. Belugalinserne er en god kilde til protein, der giver en god mæthedsfornemmelse.

Til trods for, at vi som regel blot er to til middag, så laver jeg en portion til fire. For salaten smager endnu bedre dagen derpå. Så har den fået lov til at trække smag. Et perfekt frokostsalat. Eller man kan spise den samme salat to aftener i træk. Bare lav rigeligt.

Mættende græsk salat med linser

Masser af grønt i græsk salat med linser

Linser, tomater, agurk, rødløg, oliven, persille, mynte, citronsaft m.m. Salaten er klar til at blive vendt igennem og toppet med lækker, salt og cremet feta.

Salat der er frisk og rig på proteiner

Linserne er rig på proteiner og er med til at holde dig mæt i lang tid. Selvom salaten er mættende og proteinrig, så er den alligevel dejlig frisk. Persille, mynte og citronsaft giver sit bidrag til at gøre salaten frisk og liflig.

 

Belugalinser er superfood

Jeg har brugt belugalinser i salaten – opkaldt efter den smukke beluga-kaviar. Det er mine favorit linser. Ikke alene smager de godt. De er også en god kilde til protein og er super sunde.
Til trods for kogning, er der fortsat bid i dem (se tip ovenfor). Og så er de, som beluga-kaviar, smukke. De er perfekte til den her salat. Men du kan også sagtens bruge andre linser, som brune linser og Puy linser. De røde linser egner sig ikke til den her salat. De er til gengæld gode at bruge i f.eks. daal (indisk linseret) eller suppe (koger mere ud).

Citron gør græsk salat med linser frisk

4 kommentarer

  1. Tina siger:

    Vi fik denne salat til aftensmad i dag. Den smagte himmelsk, ser utrolig indbydende ud og mætter virkelig længe. Det er absolut en salat, vi skal prøve igen.

    1. Dominique siger:

      Hej Tina.
      Hvor er det dejligt at høre. Det glæder mig, at det var en succes. Det er bestemt også en salat, som vi laver igen og igen her i huset. Og så er det en fantastisk følelse, at man bare (næsten) kan spise løs, for den er ovenikøbet sund. Tak for din søde besked. Den værdsætter jeg meget.
      Kh Dominique

  2. Marianne siger:

    Hej. Hvis jeg koger linserne idag,og skal bruge dem i morgen,skal jeg så hælde dressingen over idag?

    1. Dominique siger:

      Hej Marianne. Ja, det ville jeg gøre. For linserne optager den gode smag fra dressingen, mens de er varme. Når du så laver salaten i morgen, så kan du evt. supplere med lidt olivenolie, hvis salaten trænger. Og under alle omstændigheder presse citronsaft over salaten inden du serverer den. God fornøjelse. Bh Dominique

Comments are closed.

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look - BadAss Salatskål

Linsesalaten er serveret i en rustik og håndlavet salatskål. Den er lavet i stentøj. Den fås i tre farver. Her er salaten serveret i den farve, der hedder 'blackish'.

Grøntsagskniven er min favoritkniv i køkkenet. Den er fra italienske Saladini Cutlery. Både salatskål og kniv er fra min shop. Se nedenfor.

BadAss Salatskål - <br>FLOW Salad Bowl

BadAss Salatskål -
FLOW Salad Bowl

875 DKK
3 Farver
Saladini grøntsagskniv 35 cm

Saladini grøntsagskniv 35 cm

1.499 DKK
Saladini grøntsagskniv  27 cm

Saladini grøntsagskniv 27 cm

1.299 DKK
Saladini urtekniv

Saladini urtekniv

649 DKK
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram