Den her salat med gulerødder er super enkel og dejlig - og der er lidt spark i.
Sprøde, søde æbler og gulerødder er blandet med rucola. Sparket? Det kommer fra en herlig peberrodsdressing. En dressing der er nem at lave og den smager bare skønt til.
Her har jeg lavet salaten med gulerødder i flere smukke farver. Jeg synes dog, at de traditionelle orange gulerødder er sødere og saftigere. Så dem foretrækker jeg at bruge. Men det vil jeg lade være op til dig.
Prøv også: Er du vild med gulerødder i salat, så er den her indisk inspireret gulerodssalat med sennepsfrø måske noget for dig (jeg kan varmt anbefale dig at prøve den)
Tilføj dressingen ekstra peberrod, hvis du (som jeg) er vild med peberrodssmagen.
De er så smukke de farvede gulerødder. Men efter min mening smager de traditionelle orange gulerødder bedre. De er både sødere og saftigere. Det samme gælder med rødbeder. Også her finder rødbeder i de fineste farver - men... de røde traditionelle rødbeder er sødere og saftigere. Er det mon kun mig, der har det sådan?
Farverige gulerødder
Forberedelserne er i fuld gang til salaten med gulerødder, æbler, rucola og peberrodsdressing. Gulerødderne snittes i tynde skiver - her har jeg brugt en mandolinjern.
Gulerodssalat med peberrodsdressing
Du mangler at angive mængder i dressingen. Men i øvrigt dejlig opskrift!
Hej Susanne.
Hvor er jeg glad for, at du har gjort mig opmærksom på det. Det må jeg straks få rettet. Det glæder mig at høre, at du synes om opskriften.
Kh Dominique