Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Lun fennikelsalat - marokkansk inspireret

Lun fennikelsalat - marokkansk inspireret

Lun fennikelsalat er en marokkansk-inspireret opskrift, hvor der blandt andet tilsættes rosiner.

Karamelliseret fennikel - En opskrift fyldt med smag

Som du kan se på billedet af fennikelsalaten, bliver den skårne fennikel tilberedt, så den får en let gylden farve. Med andre ord, den bliver let karamelliseret på grund af fennikelens naturlige sukkerindhold. Dette giver en dybere og mere intens smag, selvom den stadig er mild.

Den lune fennikelsalat er med udblødte rosiner, der steger med de sidste 10 minutter. Kombinationen af den tilberedte fennikel og sødmen fra rosinerne er fantastisk - i hvert fald hvis du spørger mig! "Comfy food" kunne være en passende betegnelse for denne lune salat.

Fremgangsmåde, lun fennikelsalat

Vær opmærksom på, at jeg i bunden af opskriften har lavet en lille film. En film, der kort viser fremgangsmåden.

Her finder du en oversigt over alle mine salatopskrifter med fennikel

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Lun fennikelsalat - marokkansk inspireret

(4 personer)
1 stk løg
1 fed hvidløg, presset
2 stk fennikel, store
1 dl rosiner, gerne Sultana
3-4 spsk olivenolie
1 stk citron
1/2 tsk salt
Peber, sort, friskkværnet
Fennikelfrø, evt.

Hvis du er til kød, så smager den her fennikelblanding dejligt til en hakkebøf.

 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Fyld rosinerne i en lille skål, dæk dem med vand og stil dem til side.
  2. Snit løget i fine kvarte ringe.
  3. Skyl fenniklerne (se vejledning nedenfor, hvis overfladen er lidt kedelig). Hvis du er heldig at have fået fennikler med grøn top, så nips den af og læg den til side (til topping)
  4. Halver fenniklerne. Fjern stokken, hvis du foretrækker det. Selv fjerner jeg den aldrig. Skær dem dernæst i kvarte og snit den nu helt fint.
  5. Varm en pande op.
  6. Tilsæt olivenolie og dernæst løg og hvidløg. Sauter dem til de er klare.
  7. Tilsæt nu fennikel og krydr med salt og friskkværnet sort peber.
  8. Vend fenniklen i olivenolie/løg blandingen.
  9. Lad nu blandingen stå ved middelhøj varme (man må gerne høre den syde lidt - lyt/se film i bunden af opslaget) i 5 minutter UDEN at røre dem. De skal gerne blive lidt gyldne og let karamelliserede.
  10. Vend dem efter bedste evne og giv dem dernæst 5 minutter på den anden side… igen uden at røre dem.
  11. Hæld vandet fra rosinerne og tilsæt dem fennikelblandingen. Vend det hele igennem.
  12. Skru helt ned for varmen og lad fennikelblandingen simre i ca. 10 minutter (eller til de er møre). Vend dem af og til. Bliver blandingen for tør, så spæd en anelse vand til undervejs.
  13. Sluk og lad fennikelblandingen køle lidt af. Jeg serverer den lun, men den smager også godt kold (=stuetemperatur).
  14. Evt.: Rist 1/2 spsk. fennikelfrø på en pande. Knus dem dernæst let i en morter.
  15. Hæld fennikelblandingen over på et serveringsfad og dryp med olivenolie og citronsaft. Smag den til med salt og peber.
  16. Top med knuste fennikelfrø og den grønne topping fra fenniklerne og server.

Tip til opskriften:

  • Der går meget fennikel til spilde, hvis man fjerner det yderste lag. Er overfladen på fenniklerne lidt kedelig (brunlig) her og der? Så blot brug en kartoffelskræller, til at 'skrælle' den kedelige del væk.
  • Opskriften smager endnu bedre dagen efter. Sørg dog for, at tage den ud af køleskabet, så den får stuetemperatur, inden du serverer den.

Ingredienserne til nem lun fennikelssalat

Den her lune salat med fennikel er både super hurtig at lave, men også nem Det er en skøn måde at få masser at den lækre og ikke mindst sunde grøntsag fennikel på.

to fennikel med grøn top ligger på et sort træbord sammen med en bøtte fennikelfrø, løg og hvidløg. Der ligger også en ske med fennikelfrø hvor der er spildt lidt frø omkring skeen.

Bortset fra olivenolie og citron, så kan du her se de ingredienser der skal bruges til den lune fennikelsalat

 

En mørk og rustik keramikskål står på et sort rustikt træbord med en gylden grøntsagsret. Stegt fennikel med grøn toppien og der er placeret halve citroner i den ene side. En hånd ses med en halv citron. Det drypper med citronsaft fra den halve citron.

Fennikel med rosiner

Rosinernes naturlige sødme og fyldige tekstur kan forvandle en almindelig opskrift til noget ekstraordinært.

I den her opskrift med fennikel giver de en dybde af sødme og kontrast, der komplimenterer den karamelliserede fennikel. Uanset om det er i en lun fennikelssalat, eller en eksotisk risret, en sød og sur sauce, en fyldig karryret eller en frisk salat, er rosiner en skøn ingrediens at bruge i madlavningen.

 

Hvad er særligt ved sultana rosiner?

Sultana rosiner er en særlig type rosiner, der stammer fra en specifik druesort kaldet "Sultana" eller "Thompson Seedless". Rosinerne er kendt for deres lyse, gyldne farve og karakteristiske, naturlige sødme.

De er lidt delikate og mindre kraftige i smagen sammenlignet med nogle af de mørkere rosiner. Det gør dem ideelle til opskrifter, hvor man ønsker en naturlig sødme uden at overdøve andre smage i retten.

Her får du lidt facts om sultana rosiner

  • Druesort: Almindelige rosiner kan komme fra forskellige druesorter, mens sultana rosiner specifikt stammer fra druesorten "Sultana" eller "Thompson Seedless".
  • Farve: Almindelige rosiner kan variere i farve og kan være mørkebrune, lysebrune eller sorte. Sultana rosiner er karakteriseret ved deres lyse, gyldne farve.
  • Smag: Almindelige rosiner har ofte en dybere og kraftigere smag, mens sultana rosiner har en mere delikat og mild sødme.
  • Konsistens: Sultana rosiner har tendens til at være mere saftige og bløde sammenlignet med almindelige rosiner.
  • Anvendelse: På grund af deres blide smag og saftige tekstur er sultana rosiner velegnede til opskrifter, hvor man ønsker en mild, naturlig sødme uden at overdøve andre smage i retten. Du ser dem ofte brugt i bagværk, salater, couscous, pilaf og desserter.
  • Størrelse: Sultana rosiner har typisk en lidt mindre størrelse end almindelige rosiner.

Hvis du ikke kan få fat i sultana rosiner til fennikelopskriften, så går det fint at bruge den mørke 'almindelige' rosin.

 

 

 

 

Watch on YouTube

Fennikelfrø i salaten

Det er ikke et must, at bruge fennikelfrø. Men de bidrager med let sødme og en diskret nøddeagtig undertone. Smagen er kompleks og unik. Den beskrives ofte som forfriskende.

Nogle sammenligner smagen med lakrids, men fennikelfrø har en mere nuanceret og mild smagsprofil. Når de knuses eller knækkes, frigives olien i frøene og intensiverer smagen.

I den her opskrift bidrager det også med lidt 'knas' som kontrast til den bløde fennikel.

en bøtte med fennikelfrø bliver holdt mellem to fingre. I baggrunden ses et sort rustikt træbord, hvor der ligge lidt fennikelfrø spredt

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look - BadAss Dinner Plate Bowl

BadAss er brandet bag skålen, som salaten er serveret i. Egentlig er det en dyb tallerken. Du ved den type tallerken, som man ofte ser maden smukt serveret i på en restaurant. Sådan bruger jeg den også, men den er også fortrinlig til servering af tilbehør, som nye kartofler eller små salater. Det er det produkt fra BadAss jeg selv bruger oftest. Den er skøn og rustik.

Salatbestikket er fra Saladini og fremstillet i Italien.

Fennikelfrø finder du også i shoppen. Økologisk!

BadAss Dyb Middagstallerken – <br>FLOW Dinner Plate Bowl

BadAss Dyb Middagstallerken –
FLOW Dinner Plate Bowl

339 DKK
4 Farver
Saladini salatbestik

Saladini salatbestik

1.200 DKK
2 Skaft
Fennikelfrø | Økologisk | 30 g

Fennikelfrø | Økologisk | 30 g

39 DKK
Saladini grøntsagskniv 35 cm

Saladini grøntsagskniv 35 cm

1.499 DKK
Saladini urtekniv

Saladini urtekniv

649 DKK
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram