Uhm, krydret indisk linseret. Vi elsker det indiske køkken hjemme hos os og mindst en gang om ugen, så står den på indisk.
Masser af krydderier og masser af smag – det er hvad du får, når du laver den her skønne vegetariske krydret indiske linseret. Tilføjer du lidt ekstra bouillon, kan du servere den som en suppe.
Vores yngste søn, spørger ligefrem med jævne mellemrum ‘Kan vi ikke godt få den der linseret i aften?’ – Det er jo et godt tegn!
Server den her linseret toppet med en god klat græsk yoghurt, tilsat æbletern - æble-raita - lidt frisk chili og frisk koriander.
Får du noget til overs, bliver fornøjelsen endnu større dagen efter.
Lad dig ikke skræmme af den lange liste af krydderier. Når du først har fået købt dem, bliver det endnu nemmere næste gang, du skal lave den her indiske linseret - for der bliver en næste gang! Og du kan allerede nu glæde dig til, den skønne duft der kommer til at sprede sig i huset, når du går i gang med at lave krydret indisk linseret.
Prøv også: Måske har du lyst til en fyldig salat med linser? Der egner røde linser sig ikke så godt. Belugalinser og Puy linser derimod, er fantastiske linser at bruge i en fyldig salat, som f.eks. den her salat med belugaliner og masser af grønt
Indisk krydret linseret - masser af linser, grønt og frugt (æbler)
Udover røde linser kommer der masser af grønt og frugt (æbler) i den her indiske ret. Ikke alene smager den fantastisk, men den er sund og nærende. Det her er mad, der gør dig og din krop glad.
På Salatbodens YouTube-kanal, finder du en masse film, med fremgangsmåden på mange af mine opskrifter.