Proteinrig havregrød med æg - Puh ha…
Det er uden tvivl din reaktion, når jeg forslår dig, at gøre din havregrød ekstra mættende og proteinrig med æg!!
Det var i hvert fald min første reaktion!
Men stop lige. Siger du: Puh ha… hvis jeg spørger dig, om du kunne tænke dig et stykke lagkage med lækker cremet kagecreme? Nej, vel?
Det er netop det ægget gør ved din havregrød. Den bliver mere cremet. Og mere proteinrig og dermed mere mættende.
Jeg tog mig sammen og prøvede det. Nu spiser jeg aldrig havregrød uden æg mere. Og dem som jeg har delt tippet med, er ellevilde med det!
Faktisk så synes jeg, at konsistensen er bedre på den her proteinrige havregrød end på den traditionelle havregrød.
Inspirationen til at bruge æg i havregrød, fik jeg fra Sanne, @sundtliv.nu Hun går op i sund kost og træning og er god til at snige nogle ekstra proteiner ind i maden.
Hvis du vil have en nem, hurtig og mættende morgenmad, så er den her opskrift på havregrød med æg genial.
Jeg hælder lidt mælk ved grøden og topper den typisk med blåbær, æble skåret i tern og grofthakkede mandler.
Husk at du kan fange mig lige her nederst på siden i kommentarfeltet. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til opskriften eller sende mig en kommentar eller en hilsen - det er bare hyggeligt.
Prøv også: Når du har bedre tid i weekenden, så er den her italiensk inspireret omelet med sprød parmaskinke et hit.
Man kan altid bruge en opskrift på et hurtigt, nemt og sundt morgenmåltid.
Havregrøden smager dejligt med mælk, bær og grofthakkede nødder. Brug den topping du foretrækker.