Edamamebønner serveres oftest i bælg, hvor de har fået et opkog, flagesalt og citronsaft. De smager dejligt på den vis, men her kommer et alternativ til, hvad du kan bruge de skønne edamamebønner til.
Prøv den her edamame spread på et stykke ristet brød, toppet med ristede sesamfrø og lidt chiliflager og vupsi – så har du en ret til tapasbordet, en velkomsthapser til dine gæster eller en forret til dine middagsgæster.
Den tager INGEN tid at lave og smager bare skønt!
Den her edamame spread kan også sagtens bruges som grønt pålæg.
Hvis al den her snak om edamamebønner har givet dig lyst til andre opskrifter, hvor de indgår, så kig her: Edamame- tomatsalat med smuldret feta eller Bælgfrugtsalat
Smuldr lidt feta på toppen - så bliver den ekstra god
På Salatbodens YouTube-kanal, finder du en masse film, med fremgangsmåden på mange af mine opskrifter.