Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Caprese salat med ovnbagte cherrytomater - lun variant

Caprese salat med ovnbagte cherrytomater - lun variant

En lun variant af den skønne klassiker insalata caprese

Caprese salat er en klassiker. Og jeg ved godt, at der er en grund til, at klassikere er blevet klassikere. Den klassiske caprese salat smager virkeligt vidunderligt. Men forleden dag fik jeg en ide. Hvorfor ikke lave en lun variant? Så her kommer en skøn lun variant af den klassiske insalata caprese.

Faktisk har jeg allerede lavet den her lune variant to gange. En gang, blot som grønt tilbehør til aftensmaden. Anden gang serveret på let ristet brød, som en tapashapser. Mums, det var godt og hermed er tippet givet videre til dig.

Prøv også: Siciliansk lun salat

 

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Caprese salat med ovnbagte cherrytomater - lun variant

(4 personer)
1 kg cherrytomater, gerne sorten San Marzano
250 g mozzarella kugler (drænet vægt)
basilikum
olivenolie
salt
sort peber, friskkværnet
balsamico glace, evt.
godt lyst brød, tynde skiver, letristet, evt.

Du kan naturligvis sagtens anvende almindelig mozzarella eller burrata i stedet for mozzarella kugler Caprese salaten.

 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Fordel tomaterne i et ovnfast fad i et lag. Drisl med olivenolie og vend tomaterne, så olien fordeles.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Tomaterne skal bages af to omgange. I første omgang bages de i ovnen, ved 175 grader, i 20 minutter.
  4. Tag dem ud og fordel mozzarella kuglerne blandt tomaterne. Bruger du hel mozzarella eller burrata, så bryd den henover tomaterne. Herefter skal tomaterne bage videre i 5-10 minutter (eller til osten begynder at smelte)
  5. Fordel masser af frisk basilikum, og evt. balsamico glace i en tynd stråle, henover tomaterne.
  6. Server straks, mens osten er varm.
  7. God fornøjelse!

Tip til opskriften:

  • Server Caprese som grønt tilbehør, eller som en 'tapashapser' på et stykke letristet brød.
Watch on YouTube

Har du spørgsmål eller en kommentar til opskriften, så skriver du bare her...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram