Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Lun squashsalat med knasende sprød panko topping

Lun squashsalat med knasende sprød panko topping

Lækreste squashsalat med masser af crunch

Hvis du er glad for squash, så er den her salat en 'must make' squashopskrift.

Og det bedste af det hele? Opskriften er super nem og hurtig.

Nem opskrift med squash

Kombinationen af de bløde lune squashskiver og den sprøde panko-topping med masser af smag er i al sin enkelhed SKØN!

Squash (eller courgetter om du vil) skæres i skiver, pensles med olivenolie og krydres med salt og peber. Imens blander du ingredienserne til panko-topping. Squash ud af ovnen … over på grillfunktion og ind med panko rasp-blanding. That's it. Så skal salaten bare samles og du har den lækreste squashsalat. Nedenfor får du alle detaljer.

Husk at nederst på siden, er der en 'sådan laver du salatopskriften' film.

Her ser du en oversigt over alle mine salatopskrifter

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Lun squashsalat med knasende sprød panko topping

(4 personer)
4 stk squash (svarer til ca. 1200 gram)
1-2 spsk Olivenolie til at pensle squashskiver
Salt og friskkværnet sort peber
 
 

Ingredienser - pankotopping,
Lun squashsalat med knasende sprød panko topping

(4 personer)
1 dl Panko rasp
25 g parmesanost, fintrevet (riv selv parmesanost).
1 bundt bladbredet persille, lille bundt, finthakket (gem et par kviste til at toppe med til sidst)
1 stk citron, ØKO, skallen og saften heraf
1 fed hvidløg, presset
2 spsk olivenolie
1/2 tsk salt
friskkværnet sort peber

Køb ikke parmesanost, der er revet og klar til brug. Køb et stykke parmesanost og riv det selv på den fine del af rivejernet. Det smager meget bedre.

 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Skær squash i 1,5 cm tykke skiver
  3. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Pensl dem med olivenolie og krydr med salt og friskkværnet sort peber.
  5. Vend squashskiverne og gentag processen.
  6. Bag dem 20 min i 200 grader varm ovn.
  7. Når squash skiverne er færdigbagt, så sæt dem til side, så de kan køle af
  8. Indstil nu ovnen til grillfunktion (mens den står på 200 grader)
  9. På en bageplade beklædt med bagepapir (se film i bunden af opslaget) bland panko, parmesanost, persille, skal fra citron, saften fra en citron, hvidløg, olivenolie, salt og peber. Fordel blandingen jævnt på bagepladen.
  10. Bag pankoblandingen 5 minutter eller til den er let gylden.
  11. Lad pankoblandingen køle helt på en rist (på bagepapiret).
  12. Anret squahskiverne på et fad.
  13. Lige før servering af salaten: Knus pankoblanding og fordel over squashskiverne.
  14. Top med lidt persillekviste
  15. Server!

Tip til opskriften:

  • Husk at købe ØKO citroner, da de ikke er overfladebehandlet. Du skal rive skallen/skrællen til panko-blandingen.
pankorasp i en bunke på et sort rustikt træbord. Det skal bruges som topping til en squashsalat

Panko rasp

Sprød topping med panko rasp til salat med squash m.m.

Crunch! Det er lyden af den første bid squashsalat. Og hemmeligheden bag den uimodståelige tekstur? Panko rasp! Det japanske mirakel der er med til at gøre den her lune squashsalat så lækker.

Hvad er panko rasp, spørger du måske?

Det er ikke bare en almindelig rasp. Panko er lavet af friskbagt brød, som males til lette, luftige flager, der er super lækkert at bruge, hvor du ellers bruger almindelig rasp. Men panko rasp opnår du masser af sprødhed. Lige det vi kan bruge til den her squashsalat med bløde lune squashskiver toppet med den sprøde panko rasp blanding. Kontraster du ved! Det er med til at gøre en salat god.

 

Her et par forslag til hvad du også kan bruge panko rasp til…

Panko rasp absorberer smag og forvandler sig til gyldne, sprøde guldklumper, når de bliver bagt. Den er alsidig og kan bruges på utallige måder. Eller som nævnt ovenfor – brug den, hvor du ville bruge almindelig rasp. Brug den til alt fra at panere fisk til at give dine grøntsager et lækkert 'sprødt løft'.

I den her opskrift har jeg blandet

Panko rasp

  • Parmesanost
  • Persille
  • Citronskal & saft
  • Olivenolie
  • Salt & peber

Rasp suger smag til sig og derudover hjælpe parmesanosten til at binde det hele lidt sammen, når det bliver bagt.

Topping til laks

Ideen til den her topping fik jeg, da vi besøgte min yngste storebror på 'landet' som han altid kaldere det. Vi stod i en Rema. 5 minutter før, fik vi beskeden: 'Vi skal have laks og I (min mand og jeg) står for maden'. Det blev helt impulsivt til den her topping, om er brugt til squashsalaten. På 'landet' røg den på laksestykker de sidste minutter i ovnen. Mums det var godt. Prøv selv en dag.

Watch on YouTube

Tip til når du presser et fed hvidløg

Der skal hvidløg i toppingen til squashsalaten. Som du ser i filmen nedenfor, så vælger jeg at putte et fed hvidløg i hvidløgspresseren UDEN at tage skrællen af. Hold blot hånden over presseren, når du trykker sammen for at presse hvidløgsfedet. Sommetider ryger der nemlig lidt den forkerte vej. Voila! Super nemt af få resterne af hvidløg ud af hvidløgspresseren igen. Den metode, samt en anden jeg nævner herunder, bruger jeg altid. Den anden metode er at lægge et fed hvidløg på et skærebræt … lægge en bredbladet kniv ovenpå … giv den et tryk. Så er skrællen nem at fjerne fra hvidløget bagefter.

hvidløg på sort rustik træplade med hvidløgspresser ved siden af. Hvidløg skal presses til squashsalat

Hvidløg presses med skræl

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look - CASAgent Ovalt Fad

Squashalaten er serveret på et ovalt fad fra det italienske mærke CASAgent. Det har en virkelig fin størrelse, som er anvendeligt i mange sammenhænge.

Det fine salatbestik i mangotræ med bambusflet finder du også i min shop. Det er fra Bloomingville.

CASAgent Ovalt Fad L 41 cm

CASAgent Ovalt Fad L 41 cm

435 DKK
3 Farver
Salatbestik i træ med håndtag dekoreret med bambusflet

Salatbestik i træ med håndtag dekoreret med bambusflet

269 DKK
Saladini grøntsagskniv  27 cm

Saladini grøntsagskniv 27 cm

1.299 DKK
Saladini grøntsagskniv 35 cm

Saladini grøntsagskniv 35 cm

1.499 DKK
Saladini urtekniv

Saladini urtekniv

649 DKK
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram