Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 599 kr.
MobilePay og EAN betaling
Salat med figner, pærer og gedeost

Salat med figner, pærer og gedeost

Salatopskrift med figner – nem opskrift

Jeg har et bornholmsk figentræ og stornyder de skønne frugter, det giver her i sensommeren.

Som sødt element i en salat smager figner fantastisk. Her er de brugt i en blanding af spæd salat og pebret rucola, saftige pærer og cremet gedeost. Hele herligheden toppes med sprøde valnødder – behøver jeg sige mere?

Figensalat med pærer og gedeost

’Kan man kalde salat for slik?’ Det var beskeden, jeg modtog i min indbakke. Den fortsatte: 'Den her salat bliver kaldt sliksalaten hos os – for som med slik, kan vi ikke stoppe igen, når vi spiser den ...og min søn elsker den’!

Dejlig besked at få. Og jeg forstår! For den er virkelig skøn. Og det er virkelig svært at stoppe igen, når man spiser den. I opskriften her har jeg brugt figner, men du kan sagtens bytte dem ud med dadler, hvis du foretrækker det, eller hvis det ikke er sæson for figner.

Forret med figner

Hvis du portionsanretter salaten med et stykke brød til, har du den skønneste forret.

God fornøjelse med figensalaten!

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Salat med figner, pærer og gedeost

10 skiver parmaskinke
4 søde pærer
4-6 friske figner
80 g valnødder
100 g blandet, spæd salat
100 g rucola
200 g cremet gedeost (fx Président Rondelé)
 
 

Dressing,
Salat med figner, pærer og gedeost

4 spsk olivenolie
2 spsk mørk balsamicoeddike
Flydende honning (eller sirup), justeret efter sødmen på frugterne
1/4 tsk salt
Friskkværnet peber
 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Fordel skiver af parmaskinke på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i 6-8 minutter, eller indtil de er sprøde. Hold øje, for det går pludselig hurtigt. Husk, at parmaskinken bliver endnu sprødere, når den køler af. Stil parmaskinken til side, og lad den køle af.
  3. Pisk ingredienserne til dressingen sammen.
  4. Skær pærerne i smalle både og fignerne i kvarte på langs.
  5. Hak valnødder groft.
  6. Skyl og slyng de to slags salater. Anret dem på et fad, og vend dem forsigtigt med dressingen. Læg pærestykker og figner ovenpå.
  7. Fordel gedeosten i små klatter oven på salaten og drys med de hakkede valnødder.
  8. Top til sidst med den sprøde parmaskinke, knækket i mindre stykker. Server straks.

Tip til opskriften:

  • Figner kan erstattes med dadler.
  • Valnødder kan erstattes med salte cashewnødder eller ristede pinjekerner.
  • Gedeost kan erstattes af skimmelost.
  • Den mørke balsamicoeddike smager dejligt, men farver salaten en del. Hvis du vil undgå det, kan du servere dressingen ved siden af eller bruge hvid balsamicoeddike i stedet. Dog er den hvide lidt lettere og mere syrlig end den mørke.
Watch on YouTube

Mit bornholmske figentræ i haven

Jeg har selv et bornholmsk figentræ i haven og nyder de skønne frugter hvert år i sensommeren. Jeg husker tydeligt en dag, hvor jeg var på planteskolen, inden vi havde fået træet. Her faldt jeg i snak med en gartner, der hev mig over til et bornholmsk figentræ. Der sad en moden figen, som hun plukkede og gav mig. Den var solvarm og smagte himmelsk. Da vidste jeg straks, at sådan et måtte vi have i haven.

I dag har det fået en plads op ad vores haveskur, hvor det stortrives. Udover at forsyne os med skønne figner til salater og desserter, er det også et smukt og dekorativt træ – selvom det egentlig ligner en busk.

Hvis du vil læse mere om, hvordan man dyrker figner i haven, kan du se denne guide hos Haveselskabet: Sådan dyrker du figner.

2 kommentarer

  1. Heidi siger:

    Hej, den salat ser lækker ud, og den skal da helt sikkert prøves, men synes ike jeg kan se ingredienserne til brug for dressingen?

    Svar
    1. Dominique siger:

      Hej Heidi.
      Tusind tak – og også tak for at gøre mig opmærksom på, at ingredienserne til dressingen manglede. Jeg har tilføjet dem nu. Rigtig god fornøjelse med salaten 🌱

      Svar

Har du spørgsmål eller en kommentar til opskriften, så skriver du bare her...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look: Fad til figensalat

Fadet, som figensalaten er serveret på, er fra min webshop. Det fås i farverne ‘blackish’ og ‘rust’.

Opskriften er også med i min kogebog, der udkom i maj 2025. Den kan du købe i min webshop – med mulighed for en personlig hilsen, hvis du ønsker det.
Se mere nedenfor 👇

BadAss fad til tapas & andre småretter  <br>GRITTY Sharing Platter

BadAss fad til tapas & andre småretter
GRITTY Sharing Platter

898 DKK
2 Farver
Kogebog: Opskrifter fra Salatboden – Dominique Kørvell

Kogebog: Opskrifter fra Salatboden – Dominique Kørvell

295 DKK
2 Med/Uden signature
BadAss Dyb Middagstallerken – <br>FLOW Dinner Plate Bowl

BadAss Dyb Middagstallerken –
FLOW Dinner Plate Bowl

339 DKK
4 Farver
Stofservietter i hørblanding, 4 farver - Ib Laursen, 40 x 40 cm

Stofservietter i hørblanding, 4 farver - Ib Laursen, 40 x 40 cm

49 DKK
4 Farver
Sennepsfrø, Brune | Økologisk | 60 g

Sennepsfrø, Brune | Økologisk | 60 g

39 DKK
Sumac | Økologisk | 35 g

Sumac | Økologisk | 35 g

39 DKK
Asafoetida (hing) | Økologisk | 25 g

Asafoetida (hing) | Økologisk | 25 g

39 DKK
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram