Romainesalat hører til blandt mine favoritsalater.
Skøn sprød romainesalat med friskrevet parmesanost og citrondressing . Så bliver det ikke mere enkelt. Romainesalat i sig selv, er en utrolig dejlig salat og den behøver ikke særlig meget hjælp.
'Less is more' er den her salat et godt eksempel på.
Til trods for, at salaten er så simpel og kan laves på under 10 minutter, så smager den bare skønt.
Det, at salaten er så enkel, betyder at den kan serveres til det meste.
Faktisk minder den lidt om en Cæsarsalat - bare uden kylling og mayonnaise dressingen.
Da jeg selv serverede salaten, kom jeg lidt derhenad. Jeg serverede den her romainesalat, med kyllingebryst svøbt i parmaskinke og stegt på panden. Derudover ristede jeg nogle brødcroutoner, som jeg toppede salaten med. Måske en ide for dig?
Prøv også. Er du til enkle salater, så må du også prøve Rucolasalat med ristede pinjekerner og flager af parmesanost
Salaten er serveret i et stort smukt & rustikt fad fra BadAss Lounge. Du kan se det her.
Alle - det vil sige blot 4 ingredienser, hvis man ser bort fra salt og peber - ingredienserne er linet op til salaten. Man bliver i helt godt humør, bare af at se på de enkle og lækre råvarer.
Få og lækre råvarer skal der til den her romainesalat