Den her jordskokkesalat er dejlig sprød og saftig. Jordskokker anvendt, rå, i salater er ikke så udbredt. Jeg kender til mange, der aldrig har smagt dem rå.
Det er en skam. For rå jordskokker er fantastiske i salater ! De har den skønneste milde smag med noter af nødder. På samme tid tilfører de salaten masser af sprødhed.
I den her jordskokkesalat har jeg ,udover jordskokker, brugt både æbler og hasselnøddekerner – begge dele passer utroligt godt til jordskokker.
Har du endnu ikke prøvet at bruge rå jordskokker i salat, så må du love mig, at prøve. Giv den her jordskokkesalat et forsøg. Eller lav en hvilken som helst anden salat, som du ønsker at tilføre lidt sprødhed. Se fif længere nede på siden.
Prøv også:
Prøv eventuelt den her regnbueråkost, hvor der blandt andet er brugt rå jordskokker. Den er børnevenlig og super nem at lave. Alt rives på et rivejern.
Smag dressingen til med salt og peber. Tilsæt eventuelt lidt sirup, hvis æblerne ikke er søde.
Hvis du ikke er så vant til at bruge rå jordskokker i salaten, så er du måske lidt i tvivl? I tvivl om hvilke salater den passer til. Jeg tænker ofte den tanke, at alle salater hvor f.eks. pære ville passe fint - der kan du også bruge rå jordskokker. Du ville (jeg ville i hvert fald ikke) aldrig putte rå pære i en tomatsalat. Det samme gælder jordskokker. Måske kan du bruge mit fif?