Glaskålssalat er nok ikke den salat, man oftest hører om. Altså en salat der tager udgangspunkt i glaskål. Det er en skam og det undrer mig hvorfor?
Glaskål smager nemlig drøngodt i en salat. Den smager mildt, lidt sødt og så er den super saftig og sprød. Med andre ord, perfekt til en salat, hvis du spørger mig.
Hvis du endnu ikke har prøvet at putte glaskål i din salat, så har du virkeligt noget til gode. Du må prøve det. Måske allerede i aften?
Her kommer der i hvertfald en super nem og velsmagende glaskålssalat, perfekt til en travl hverdagsaften. Glaskål, spidskål, æbler og hasselnødder er det eneste, som du skal bruge til denne sprøde skønne og milde salat. Og så er du i gang
Har du tørret tranebær på lager, så vil det bare klæde salaten at blive toppet med lidt af dem.
Prøv at tjekke: Regnbueråkost - der ville du også snildt kunne rive glaskål i - mums!