Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Fennikelsalat med pærer, valnøddekerner, parmesan & citrusdressing

Fennikelsalat med pærer, valnøddekerner, parmesan & citrusdressing

Dejlig salat med fennikel

Denne dejlige fennikelsalat med pærer m.m. er lavet med få råvarer og kan laves på ingen tid.

Salaten er frisk, syrlig og sød på én gang. Kombinationen af fennikelens let anisagtige smag med de sprøde pærer og knasende valnøddekerner giver en god balance. Parmesan tilfører dybde med sin umamifyldte smag, mens citrusdressingen tilføjer friskhed og syrlighed, der spiller godt op imod de andre ingredienser.

Salaten fungerer fint som en let ret i sig selv eller som tilbehør til både fisk og kød.

Prøv også:
Lun fennikelsalat – marokkansk inspireret.

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Fennikelsalat med pærer, valnøddekerner, parmesan & citrusdressing

(4 personer)
1 fennikel
3 pærer, f.eks. Clara Friis
150 g rucola
100 g parmesanost, frisk
30 g valnøddekerner
 
 

Dressing – Ingredienser,
Fennikelsalat med pærer, valnøddekerner, parmesan & citrusdressing

(4 personer)
3 spsk olivenolie
3 spsk citronsaft, friskpresset
Evt.: Fintrevet skal fra 1/2 citron (ikke overfladebehandlet/øko)
1/2 spsk sirup eller flydende honning
1/4 salt
Friskkværnet sort peber

Vær opmærksom på kun at rive den gule del af citronskallen, da den hvide del (kaldet albedo) er meget bitter.

 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Pisk ingredienserne til dressingen sammen.
  2. Halver fennikelen og skær den i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Hvis den ydre del af fennikelen virker lidt kedelig, kan du skrælle lidt af det yderste lag af med en kartoffelskræller, før du halverer og snitter den. Hvis fennikelen har en grøn top, så gem den til at toppe salaten med.
  3. Skær fire sider af hver pære væk fra kernehuset. Skær derefter frugtkødet i tynde skiver på langs.
  4. Vend fennikelskiver og pæreskiver med dressingen.
  5. Vend derefter rucolaen forsigtigt i.
  6. Top med frisk parmesan, enten revet på den grove side af rivejernet eller i flager, som jeg har gjort her – parmesanflager kan nemt laves med en kartoffelskræller (se video i bunden af opslaget).
  7. Knus valnøddekernerne let (knug dem i hånden) og drys dem over salaten.
  8. Server straks (og ellers vent med at blande rucola i).

Tip til opskriften:

  • Skal du ikke servere salaten straks, så vent med at blande rucola i og toppe med parmesan og valnøddekerner til sidste øjeblik (ellers bliver rucolaen slatten).
Watch on YouTube

Har du spørgsmål eller en kommentar til opskriften, så skriver du bare her...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram