Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling
Bulgursalat med friskkogte majs

Bulgursalat med friskkogte majs

Bulgursalat med majs er en dejlig og mild salat. Den passer til det meste. Her i huset bruger vi næsten chili i al madlavning, så salaten her har også lidt finthakket grøn chili i. Det kan du undlade, hvis du foretrækker at salaten skal være mild i smagen.

Friskkogte majs i bulgursalaten

Bulgursalaten med majs kan laves året rundt. Men den er særlig god, når majskolber er i sæson. Majskolberne bliver kun kogt et par minutter, så de fortsat er lidt sprøde. Det er skønt - også i salat. Du kan naturligvis sagtens bruge frosne majs, som du giver et let opkog eller majs på dåser.

Mexicansk bulgursalat med majs

Bulgur er ikke en almindelig fødevare i Mexico, men det til trods, får jeg lyst til at skrive at bulgursalaten er mexicansk inspireret. Den indeholder både majs, avocado, chili og limesaft og det fører mine smagløg i retning af Mexico.

Børnevenlig bulgursalat

Undlader du at bruge chili i opskriften, så er det en børnevenlig salat.

Det kan du bruge i stedet for bulgur

Som afveksling, eller hvis du foretrækker det, så kan du erstatte bulgur med:

  • Quinoa (frø fra quinoaplanten)
  • Couscous
  • Perlespelt (kornsort/polerede hvedekerner)
  • Perlebyg (kornsort/polerede bygkerner)
Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Bulgursalat med friskkogte majs

(4 personer)
2 dl bulgur
2 stk majskolber
1/2 stk agurk
1 stk avocado
1 bundt persille, bredbladet
1/2 stk chilifrugt, grøn
1/2 tsk Salt (kogning af bulgur)
 
 

Ingredienser - dressing,
Bulgursalat med friskkogte majs

(4 personer)
2 stk lime, saften herfra
3 spsk olivenolie
1 knsp hvidvinseddike
Salt & friskkværnet sort peber

Salaten er børnevenlig. Du bør dog undlade chilifrugten i salaten, hvis den skal serveres for børn.

 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Kog bulgur i letsaltet vand efter anvisning på pakken eller brug min metode, beskrevet længere nede på siden.
  2. Stil bulgur til side, så den kan køle af.
  3. Kog majskolberne i letsaltet vand. Nøjes med at give dem 2 minutter, så der en lille anelse bid i kornene. Det er lækkert i salaten.
  4. Skær kornen fra majskoberne med en kniv. Det gør du ved at skære fra top til bund af flere omgange.
  5. Skær agurken i små tern
  6. Frigør avocado for skræl og sten. Skær avocadokødet i små tern.
  7. Hak den halve chilifrugt meget fint (kan undlades, hvis salaten skal serveres for børn)
  8. Hak persillen groft
  9. Rør ingredienserne til dressingen sammen.
  10. I en salatskål, vendes alle ingredienserne med dressingen. Smag salaten til med salt, peber og syre (limesaft eller eddike).
  11. Top eventuelt salaten med lidt persille eller spiselige blomster og server.

Tip til opskriften:

  • Salaten holder fint til dagen efter, hvor den f.eks. kan spises til frokost.

Sådan får du perfekt kogt bulgur hver gang

Hvis du foretrækker det, så kan du koge bulguren efter anvisningen på pakken. Jeg synes dog, at den anbefalede kogetid (dem jeg har set) er for lang. Tag smagsprøver de sidste minutter og stop kogningen, mens der er en lille smule bid i bulguren.

Bulgur uden kogning

Selv foretrækker jeg den her metode til at tilberede bulgur:

  • Hæld 2 dl bulgur op i en skål og bland den med 1/2 tsk. salt.
  • Overhæld bulguren med 2-3 dl kogende vand.
  • Sæt et låg på skålen og lad bulguren stå og trække 15-20 minutter (mens du kan lave noget andet)
  • Efter små 10 minutter, så tjek bulguren. Her kan du eventuelt supplere med en lidt mere kogende vand, hvis nødvendigt. Sæt låg på igen.

På den her måde får du en bulgur da ikke er kogt ud, men er lækker og løs at bruge i salater.

Salatopskrifter med bulgur

Jeg har flere salater med bulgur her på siden, f.eks.

  • Bulgursalat med avocados
  • Salat med bulgur og ferskner
  • Bulgursalat - Tabouleh med masser af krydderurter

Du kan finde dem allesammen her.

 

Bulgursalat pyntet med spiselige blomster

Salaten du ser her på siden er lavet på en sommerdag. Jeg har masser af spiselige blomster i haven og nyder at gøre lidt ekstra ud af salaten og pynte med blomster. Jeg har blandt andet spredt en frøblanding med spiselige blomster i et af vores højbede. Der er blandt andet morgenfruer, der er gule og orange, i blandingen og det er den du ser her i gul.

gule spiselige blomster til bulgursalat liggende på en sort rustik træbaggrund

Salaten er pyntet med kronblade fra gul morgenfrue

 

 

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram