Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 599 kr.
MobilePay og EAN betaling
Salat med yoghurtdressing

Salat med yoghurtdressing

Salat med yoghurtdressing - dressing og salat på en gang

Denne salat med yoghurtdressing kombinerer dressing og salat i ét! Den er både cremet, sprød og saftig på samme tid. Salaten med yoghurtdressing smager forrygende.

Opskriften på den her salat med yoghurtdressing opstod lidt af sig selv i mit køkken. Vi laver ofte indisk mad, og i den forbindelse bruger vi raita.

Raita er Indiens svar på grækernes tzatziki. Det er en forfriskende yoghurtdip, der køler og balancerer de stærke krydderier i traditionelle indiske retter. Raita laves med yoghurt, friske grøntsager og krydderurter, og er en skøn tilføjelse til mange måltider.

Så man kan vel egentlig sige, at denne salat med yoghurtdressing er mit bud på en fusion af græsk tzatziki og indisk raita.

I denne salat med yoghurtdressing finder du skønne krydderurter som persille og purløg, samt saftig, sprød peberfrugt, frisk agurk og dejlige tomater. Ingredienserne er nemme at finde, enten i køkkenhaven, hvis du har en sådan, eller i ethvert supermarked.

Lækker salatopskrift til grillmaden

Resultatet er en salat, der passer til det meste. Jeg bruger den ofte om sommeren til grillaftener, hvor den passer rigtigt godt til både grillede grøntsager, kød og fisk.

Nederst på siden ser du en film, der kort viser fremgangsmåden til salatopskriften.

God fornøjelse!

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Salat med yoghurtdressing

1000 g græsk yoghurt, den % du foretrækker
1-2 fed hvidløg, presset
6 stk tomater, mellemstørrelse
1 stk agurk
1-2 stk peberfrugt, både grøn og farvede peberfrugter vil smage godt.
1 bundt persille, bredbladet
1 bundt purløg
1,5 tsk flagesalt
Sort peber, friskkværnet
Olivenolie
Krydderi, sumac – evt. (se tekst længere nede på siden)

Du kan sagtens bruge græsk yoghurt med 2% fedtindhold – det bruger jeg ofte selv. Hvis du ønsker salaten mere cremet, skal du vælge græsk yoghurt med 10% fedt. Til hverdag bruger jeg 2%, mens jeg bruger 10% i weekenden.

 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Bland yoghurt med hvidløg, salt og friskkværnet sort peber.
  2. Hak alle grøntsagerne i små tern.
  3. Hak krydderurterne fint. Hold lidt tilbage til at toppe salaten med til sidst.
  4. Bland yoghurtblandingen med de hakkede grøntsager og krydderurter.
  5. Smag til med salt og friskkværnet sort peber.
  6. Vend blandingen over i en serveringsskål eller et serveringsfad.
  7. Hvis du ikke skal spise salaten med det samme, så sæt den på køl og fortsæt med punkt 8-12 lige inden servering.
  8. Drys evt. med lidt sumac (se tekst længere nede på siden).
  9. Top med lidt hakket persille og purløg.
  10. Dryp med olivenolie – det ser indbydende ud.
  11. Top evt. endvidere med spiselige blomster. Her har jeg brugt både blomster og blade fra rød skovsyre.
  12. Server!

Tip til opskriften:

  • Har du en rest til overs, så opbevar den på køl i den tomme yoghurtbøtte. Salaten smager dejligt dagen efter.
krydderurten rød skovsyre ses fra siden. Den har røde blade og gule blomster. I baggrunden ses en hvid mur med sorte teglsten og. Bag muren ses grønne blade. Skovsyren skal bruges til salat med yoghurtdressing

Rød skovsyre (Oxalis vulvanicola 'Rosea') på min terrasse.

Farverig salat med cremet yoghurtdressing og rød skovsyre

Jeg har altid rød skovsyre på terrassen om sommeren. Denne lille plante vokser hurtigt fra en beskeden potte til et imponerende syn med sine røde blade og gule blomster. Rød skovsyre er ikke kun smuk at se på, men den er også spiselig og tilfører en dejlig syrlighed til enhver ret, den bliver tilføjet. Bladenes underside har en dyb, næsten magenta farve, som ser fantastisk ud i salater, som f.eks. her hvor den er brugt til at live salaten med yoghurtdressing op med sin smukke farve.

Selvom både yoghurtdressing og rød skovsyre har syrlige undertoner, tilfører skovsyren en frisk og skarp syrlighed, der kan modspille yoghurtdressingens cremede og mildt syrlige smag. Kontrast i smagsnoter forstærker både dressingens og salatens friskhed.

Om skovsyre – den smukke og spiselige plante

  • Skovsyre er en del af Oxalis-familien, som er kendt for sine trekantede, ofte hjerteformede blade. Der findes flere arter, herunder den almindelige skovsyre med grønne blade og den mere dekorative røde skovsyre, som du bruger i dine retter.
  • Rød skovsyre er værdsat for dens visuelle appel og smagsprofil. De røde blade har ikke kun en iøjnefaldende farve, men tilbyder også en skarp syrlighed, der minder om smagen fra citron eller rabarber. Dette skyldes indholdet af oxalsyre, som er karakteristisk for skovsyreplanter.
  • Vækstbetingelser for rød skovsyre inkluderer en præference for delvis skygge, men planten kan også trives i fuld sol, hvis den får tilstrækkelig vanding. Planten foretrækker fugtig, veldrænet jord. Bladene kan høstes løbende, så snart de er store nok til at spise, og forsigtig plukning af bladene kan stimulere yderligere vækst.
  • I køkkenet kan rød skovsyre bruges frisk som en del af salater eller som garniture.

Spiselige blomster til dine salater

Her kan du se en oversigt over planter og plantedele, som er spiselige.

Watch on YouTube
En bunke af det røde stødte krydderi sumac på et sort, rustikt træbord, klar til at blive brugt i en salat med yoghurtdressing.

Krydderiet sumac

Sumac, det syrlige krydderi

Sumac er et spændende krydderi med en syrlig og citrusagtig smag, der ofte bruges i Mellemøstlig køkken.

I opskriften foreslår jeg sumac som en mulig tilføjelse. Hvis du har det i skuffen, passer det rigtigt godt til denne salat med et lille drys. Desuden komplementerer dens smukke røde farve de røde toner i den røde skovsyre.

Alle mine salatopskrifter

Her får du en samlet oversigt over mine salater

Har du spørgsmål eller en kommentar til opskriften, så skriver du bare her...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look

Salaten er serveret i en skål fra BadAss Ceramics, som du kan finde i min webshop. Skålen er faktisk en dyb middagstallerken, men den fungerer perfekt til mindre salater, som du kan se her.

Sumac, det syrlige krydderi, er også fra min webshop og fås i en økologisk udgave.

BadAss Dyb Middagstallerken – <br>FLOW Dinner Plate Bowl

BadAss Dyb Middagstallerken –
FLOW Dinner Plate Bowl

339 DKK
4 Farver
Sumac | Økologisk | 35 g

Sumac | Økologisk | 35 g

39 DKK
Saladini salatbestik

Saladini salatbestik

1.200 DKK
2 Skaft
Saladini grøntsagskniv 35 cm

Saladini grøntsagskniv 35 cm

1.499 DKK
Saladini urtekniv

Saladini urtekniv

649 DKK
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram