
Denne bønnesalat med grønne bønner (haricots verts) er en gammel familieopskrift, som min ældste bror, Kevin, lavede i skolen i hjemkundskab for snart 50 år siden. Opskriften har hængt ved lige siden – så god er den.
Jeg har dog justeret mængderne, tilpasset måden at servere den på og suppleret med lidt rødløg.
Den smager i al sin enkelhed drøngodt. Desværre har jeg ikke min storebror mere, så jeg sender ham en kærlig tanke, hver gang jeg laver denne opskrift med bønner.
Den her bønnesalat er en af de opskrifter, som jeg laver igen og igen året rundt. Den er særlig skøn, med friske grønne bønner. Denne bønnesalat med cremefraiche-dressing er nem og klar på kort tid.
Rigtig god fornøjelse, fra Dominique 🌱
Opskriften finder du også i min bog, 'Opskrifter fra Salatboden'.
Når de grønne bønner er kogt og afkølet, skal de snittes i mindre stykker. Jeg skærer typisk hver bønne i tre dele – men ikke bare lige over. Tværtimod forsøger jeg at skære dem så skråt som muligt. Det ser mere indbydende ud… synes jeg. Prøv selv!


Stangbønner i køkkenhaven
Som du kan se ovenfor, så har vi selv bønner i haven om sommeren. Vi planter oftest stangbønner. De er dekorative og de smager fantastisk. Da jeg skulle lave den her opskrift med bønner til dig, plukkede jeg bønnerne og kogte dem. Fra busk til bord på 15 minutter. Sprøde grønne bønner med bid – perfekt som tilbehør. Det bliver ikke bedre. Jeg kan kun anbefale dig, at have stangbønner i haven. Også selvom du ikke har en køkkenhave som sådan. De kan fint stå i et bed i haven.
Her i huset elsker vi bønner, og her er et par eksempler på, hvad vi bruger dem til:
Bring vand, der er saltet i kog. Tilføj bønnerne. Stil æggeuret på 2 minutter. Når de to minutter er gået, skal dit fulde fokus være på bønnerne. Er de meget tynde, skal du allerede efter 2 minutter teste bønnerne. Er de knapt så tynde, så vent 3 minutter.
Nu skal du så fiske en bønne ud af vandet. Køl den under koldt vand. Tag en bid for at vurdere om bønnerne er færdige. Er der for meget bid, så giv dem 30 sekunder mere. Test igen. Sådan fortsætter du, til du er tilfreds. Jeg foretrækker bønner med lidt bid i (al dente). Straks de er færdige, så hæld dem over i en si, så kogevandet løber fra. Skyl dem dernæst i iskoldt vand. Hvorfor?
Grundet bønnernes indhold af lektin, må du ikke spise dem rå. Ellers risikerer du at få mavepine.
Opbevar dine bønner i en lufttæt beholder i køleskabet – så holder de sig friske i 5-6 dage.
Du kan også blanchere bønnerne og fryse dem ned – så holder de sig i flere måneder.
Dressingen kan bruges til mange andre grøntsager.