Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
MobilePay og EAN betaling

Vinprop i bronze med dyrefigur | dyreskulptur | 5 dyr

1.199 DKK
  • Fri fragt fra 499 kr.
  • Hurtig levering.
  • 4,9 ud af 5⭐️

Produktinformation vinprop, håndlavet

  • Kunstner: Karina Kejser Bøhl
  • Total højde, dyr: Fra 8,6 - 10,0 cm (se længere nede)
  • Bronzeholder til prop: B 2,5 x D 2,5 x H 4,8 cm
  • Materiale vinprop: Bronze, massiv
  • Materiale holder til vinprop: Bronze, massiv
  • Bronzen er blankt, men patinerer og bliver mørkere
  • Bronzen kan holdes blank ved at pudse med pudsemiddel
  • Tåler ikke opvaskemaskine

Smuk håndlavet vinprop

Kunstneren Karina Kejser Bøhl, står bag de her smukke vinpropper, lavet i bronze.

Vinpropper med form som yndet dyr:

  • Gris
    Grisens højde: 7,6 cm / inkl. firkantet bronzeholder: 8,6 cm
  • Hare
    Harens højde: 8,8 cm / inkl. firkantet bronzeholder: 9,8 cm
  • Hest
    Hestens højde: 9,0 cm / inkl. firkantet bronzeholder: 10,o cm
  • Hjort
    Hjortens højde: 11,0 cm / inkl. firkantet bronzeholder: 12,0 cm
  • Hund
    Hundens højde: 8,7 cm / inkl. firkantet bronzeholder: 9,7 cm

Hvorfor vinprop med dyrefigur | dyreskulptur?

Det startede med grisen. Karina Kejser Bøhl kommer fra Skovshoved. Beretninger fra det gamle Skovshoved i 1800-tallet, fortæller, at når man kom til byen og så løsgående grise… Så vidste man, at man var i Skovshoved.

Det var derfor nærliggende for Karina, at lave en vinprop med en bronzeskulptur formet som en gris.

Den blev hurtigt populær. Med Karinas store hjerte for dyr, var det nærliggende at lave flere bronzeskulpturer, formet som dyr.

Vinprop - Perfekt gaveide til jægeren

Vinproppen, særligt den med hjort, hare eller hund, er en god og personlig gave at give til en jæger.

Vinprop - gaven til manden eller kvinden, der har alt

Men det er ikke kun jægeren, der vil blive glad for en vinprop som den her.

Jeg har den selv. Den med grisen! Den får altid masser af positiv opmærksomhed når jeg sætter flasken på bordet, når vi har gæster. Har vi en rest vin tilbage, så er det hyggeligt, at have flasken stående fremme i køkkenet med 'grisebassen' i.

Proppen er i massiv bronze

Modellerne, der danner basis for dyreskulpturerne, har Karina fremstillet i modellervoks. Voksen er for blød til at kunne bruges direkte til aftryk. Den bliver derfor smurt ind i en speciel lim, der gør voksen hård.

Bronzeskulpturerne udføres sandstøbt i bronze. En sandform bliver kun anvendt én gang. Sandstøbning foregår ved, at man laver et aftryk af modellen halvt ned i en metalramme med sand.

Herefter bliver en anden metalramme lagt over og giver et aftryk af den anden halvdel. De to rammer skilles og voksmodellen tages ud. Når man samler rammerne igen, vil der være et hulrum i midten, der hvor modellen lå. Inden rammerne samles, bliver der skåret en rille i sandet fra aftrykket til et hul i kanten af rammen. Denne rille kaldes et indløb. Når rammerne med sand er samlet, kan den 1300 grader varme bronze hældes gennem hullet i rammen, ud i indløbet og ind i hulrummet og danne den afstøbte figur.

Færdiggørelsen af skulpturen

Færdiggørelsen foregår ved at, hver enkelt skulptur slibescfri af indløb, grater og urenheder. Støbningen efterlader nemlig ikke en perfekt figur / skulptur. Tilsidst bliver skulpturen pudset. Alt foregår ved håndkraft. Derfor vil der aldrig være to figurer, der er helt ens. Så du får din helt egen unikke vinprop.

Både proppen, og holderen til proppen, er lavet i massiv bronze

Både holder (som proppen står i), og selve figuren med proppen, er lavet i massiv bronze. Når den ikke er i brug, pynter den fint i en vindueskarm, placeret i holderen. Den er et lille kunstværk i sig selv.

Hvordan vedligeholder man vinproppen?

Du kan pudse din vinprop med bronze puds, hvis du foretrækker den blank. Pudser du den ikke, vil den få et patineret udtryk. Det er en smagssag.

Måske har du også brug for en proptrækker?

Så se den her elegante proptrækker fra italienske Saladini.

Vinprop i bronze med dyrefigur | dyreskulptur | 5 dyr
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram