Trustpilot fremragende
Hurtig levering
Levering gratis fra 499 kr.
Bønnesalat med grønne bønner og creme fraiche dressing

Bønnesalat med grønne bønner og creme fraiche dressing

Bønnesalat med creme fraiche dressing er en super enkel opskrift og den smager forrygende. Salaten er lavet på ingen tid og er et hit hver gang… i hvert fald hjemme hos os.

Grønne bønner (haricots verts) opskrift

Bag den her bønnesalat, er der en hyggelig historie. Min ældste bror, Kevin, lavede opskriften med bønner i en hjemkundskabstime i folkeskolen for - tjaaa… 50 år siden?! Den er blevet lavet i vores familie lige siden. Den smager i al sin enkelhed drøngodt. Desværre har jeg ikke min storebror mere, så jeg sender ham en kærlig tanke, hver gang jeg laver den her opskrift med bønner.

Jeg er i køkkenet!

Ingredienser,
Bønnesalat med grønne bønner og creme fraiche dressing

(4 personer)
700 g bønner, grønne - gerne haricots verts
Dressing, ingredienser herunder:
2 dl creme fraiche - den % du foretrækker
1 spsk mayonnaise
1 tsk sennep, dijon
1 spsk hvidvinseddike
3 spsk løg, gult (Zittauerløg), der er revet på den fine side af rivejernet (ikke citrussiden)
1/2 tsk salt
peber, sort, friskkværnet
Evt. pynt med spiselige blomster, eller lidt rødløg i ringe
 
 
 
 
Sådan gør du:
  1. Skyl bønnerne og nip stilken af.
  2. Kom bønnerne i kogende vand med salt. Kog dem til de lige præcis er kogt, så de fortsat har ‘bid’. Afhængig af tykkelsen på bønnerne tager det 4-5 minutter. Jeg plejer at fiske en enkel bønne op af kogevandet og skylle den i iskoldt vand. Dernæst tager jeg en bid, for at vurdere om de har fået nok eller ej.
  3. Hæld vandet fra bønnerne og skyld dem i iskoldt vand. Således undgår du, at de koger videre og som sidegevinst bevarer du både bid og farve.
  4. Bland ingredienserne til creme fraiche dressingen sammen. Du skal i den forbindelse rive løg på den fine side af dit rivejern. Det bliver nærmest til en 'løg-grød' og det er lige, som det skal være.
  5. Fordel dressingen på bunden af et fad.
  6. Skær de grønne bønner i tre dele, med et så skråt snit som muligt. Det ser indbydende ud.
  7. Top dressingen med de skråtsnittede bønner og pynt med lidt spiselige blomster, eller lidt rødløg, skåret i halve ringe.

Tip til opskriften:

  • Hvis du foretrækker det, kan du servere bønnerne toppet med dressing, i stedet for at have den i bunden. Du kan også servere bønnesalaten med med dressingen serveret på siden, så folk selv kan putte den på.
  • Du kan godt bruge frosne bønner til opskriften. Kan du få fat i friske bønner, er det dog at foretrække. Gerne sorten Haricots Verts som er meget delikate.

Bønnesalat - Snit de grønne bønner på skrå

Når du har kogt de grønne bønner og de er afkølet, så skal de snittes i mindre stykker. Jeg skærer hver bønne i tre dele. Men jeg skærer dem ikke bare over på tværs. Tværtimod, så forsøger jeg at snitte dem så skråt, som jeg overhovedet kan komme til. Det ser indbydende ud… synes jeg. Prøv selv.

bønner lagt på bund af hvid dressing og pyntet med blå blomster

Her kan du se, hvordan bønnerne er skåret med skrå snit.

Watch on YouTube
stangbønner som vokser op af grene i rustfarvet højbed med et orangeri blå himmel og hvide skyer i baggrunden

Stangbønner i køkkenhaven

Grønne bønner som tilbehør

Som du kan se ovenfor, så har vi selv bønner i haven om sommeren. Vi planter oftest stangbønner. De er dekorative og de smager fantastisk. Da jeg skulle lave den her opskrift med bønner til dig, da plukkede jeg bønnerne og kogte dem. Fra busk til bord på 15 minutter. Knasende, sprøde grønne bønner. Det bliver ikke bedre. Jeg kan kun anbefale dig, at have stangbønner i haven. Også selvom du ikke har en køkkenhave som sådan. De kan fint stå i et bed i haven.

Bønneopskrifter

Her i huset elsker vi bønner og her er et par eksempler på, hvad vi bruge dem til:

    • Dampet i salater, f.eks. den her bælgfrugtsalat
    • Svitset på en varm pande med krydderurter og olivenolie
    • Svitset i olivenolie med citronskal og toppet med parmesanost, straks de ryger af panden
    • Svitset på panden i olivenolie med cherrytomater.
    • Damp dem og server dem med alverdens topping.
    • I thairetter med kokosmælk
    • Dampet toppet med soyasesam og frisk chili
    • Sur gammel kælling - ha, ha det hedder opskriften hjemme hos os. Det er Kristian, min mand, der altid finder på skøre navne. Sur gammel kælling er en thaiinspireret ret med oksekød, krydderier, MASSER af limesaft, MASSER af finthakket grønne bønner. Retten toppes med snittet forårsløg og der serveres ris til. Den smager fantastisk. Jeg må dele opskriften med dig en dag. Jeg giver besked i mit nyhedsbrev, når den bliver lagt op.

Kogetid grønne bønner - sådan får du perfekt kogte grønne bønner hver gang

Bring vand, der er saltet i kog. Tilføj bønnerne. Stil æggeuret på 2 minutter. Når de to minutter er gået, så skal al fokus være på bønnerne. Er de meget tynde, skal du allerede efter 2 minutter teste bønnerne. Er de knapt så tynde, så vent 3 minutter.

Nu skal du så fiske en bønne ud af vandet. Køl den under koldt vand. Tag en bid for at vurdere om bønnerne er færdige. Er der for meget bid, så giv dem 30 sekunder mere. Test igen. Sådan fortsætter du, til du er tilfreds. Jeg foretrækker bønner med lidt bid i. Straks de er færdige, så hæld dem over i en si, så kogevandet løber fra. Skyl dem dernæst i iskoldt vand. Hvorfor?

      • Du bremser bønnerne i at koge videre
      • Dermed sikrer du, at bønnerne fortsat har bid ved servering
      • Du bevarer den smukke grønne farve

Spis ikke rå grønne bønner

Grundet bønnernes indhold af lektin, må du ikke spise dem rå. Du vil få mavepine, hvis du spiser dem rå.

Opbevaring af grønne bønner

Opbevar dine bønner i en lufttæt beholder i køleskabet. Så kan de holde sig friske i 5-6 dage.

Bønnesalaten er serveret i et charmerende og rustik ovalt fad i keramik fra mærket CASAgent. Det er håndlavet i Italien og fås i skønne farver. Her har jeg brugt fadet i farven 'verdino' som er en smuk douche lys grøn farve. Fadet er super anvendeligt til mange ting på grund af størrelsen. 41 x 20 cm. Jeg har det i min shop, hvis du er interesseret. Du kan se det her til højre på siden.

Hej! Jeg hedder Dominique,
og det er mig der står bag Salatboden

Jeg er hverken gastronom, diætist eller kostvejleder, men en madrelateret titel har jeg dog … MADØRE!
Jeg elsker at lave mad og særligt den grønne del af den. Jeg har delt mange opskrifter med familie og venner igennem årene. Her deler jeg dem med dig. Velkommen til og lad os så komme i gang...

Kærlig hilsen, Dominique

 
 
 
 

Shop the look - CASAgent Ovalt Fad

Bønnesalaten er serveret i et charmerende og rustikt ovalt fad i keramik. Det er fra mærket CASAgent. Det er håndlavet i Italien og fås i flere fine farver. Her har jeg brugt fadet i farven 'verdino' som er en smuk douche lys grøn farve.

Fadet er super anvendeligt til mange ting på grund af størrelsen. 41 x 20 cm. Du finder det i min shop (se nedenfor).

Salatbestikket, fremstillet i Italien, er med håndtag i toscansk oliventræ.

CASAgent Ovalt Fad L 41 cm

CASAgent Ovalt Fad L 41 cm

435 DKK
3 Farver
Saladini salatbestik

Saladini salatbestik

1.200 DKK
2 Skaft
Saladini urtekniv

Saladini urtekniv

649 DKK
 
 
Inspiration direkte i din indbakke?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få besked direkte i din indbakke, når jeg poster en ny opskrift, eller har en relevant nyhed til dig.


 
 
TILMELD DIG Salatbodens nyhedsbrev

Vil du være den første til at få sidste nyt? Du hører fra mig i særlige anledninger.

Personoplysninger og cookie
© Salatboden. Alle rettigheder forbeholdt 2021
crosschevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram